palle-knudsen-oeZvbQKdA7Y-unsplash.jpg
Skjold Akupunktur
Skjold_Akupunktur_White_Logo_02_edited_edited.png

balance, velvære og ro i krop og sind

Stress & Indre uro

Har du tankemylder? Er du konstant bekymret?

Vi mærker alle livets "rutsheture" en gang imellem, i kortere eller længere perioder.

 

For skoleeleven og den studerende kan det være eksamenstiden der presser. Som medarbejder kan det være kravene til forandringsvillighed der presser eller endda sætter stress reaktioner igang i kroppen og hjernen. Det kan også være tanker om fremtiden, om pensionslivet, om børnebørnene eller helbredet der stresser og sætter den indre ro på prøve. Vi kan alle blive ramt, men vi kan også alle finde fodfæste igen.

Men hvad er det egentligt der sker, når vi bliver stressede?

Indre uro og stressede situationer stimulerer kroppen til at frigive stresshormoner som gør os lettere alarmeret i både krop og hjerne. Vi bliver bedre til at præstere, bliver mere målrettede og fokuserede (f.eks. til eksamen eller på arbejdet).

Når vi præsterer mentalt, præsterer vores krop også. I et sundt præstationsmiljø (indre og ydre) slipper stresshormonerne os efter kort tid. Søvnen, humøret, den mentale balance, beslutningsevnen mv. bliver ikke påvirket af den kortvarige stresspåvirkning af kroppen. 

Den store "rutchetur" sker først når stresshormonerne ( cortisol, adrenalin og noradrenalin) ikke slipper taget i vores krop og hjerne. Vi forbliver ligesom i denne alarmerede tilstand, hvor vi ikke kan slippe tanker, opgaver, skænderier osv. Det kan føles som om det hele kører lidt for stærkt, selv om vi forsøger at følge med i det høje tempo. Det kan opleves som om der hele tiden dukker nye opgaver op, at man føler sig konstant bagud, at skænderierne eskalerer og at katastrofetankerne hober sig op.

 

Her begynder stressniveauet er belaste os så meget at vores basale behov (tørst, sult, søvn og sexlyst) ofte kommer helt ud af balance. Vi kommer nærmest til at leve i en adfærd der minder om urmenneskets overlevelsesadfærd. Her begynder vores kognitive funktioner (vores tanker, dømmekraft, sociale adfærd) at blive påvirket og hukommelsen bliver mere og mere hullet.

Udover de ydre stressfaktorer som f.eks. job og børn, så findes der også indre stressfaktorer som smerter, migræne og hormonelle forstyrrelser. Disse faktorer presser også stresshormonerne op i niveau og når den onde cirkel er skabt, skal der meget mere end bare en weekends afslapning til for at finde roen igen. 

Undersøgelser viser at stresshormonerne øger inflammationen i kroppen, øger smerter, nedsætter immunforsvaret og påvirker blodsukkeret så risikoen for diabetes også øges. Så der er altså grund til at tage stress alvorligt. 

Udtrykket "at føle sig ude af sig selv" kender du sikkert godt. Det beskriver temmelig godt hvordan det føles at være stressramt og være i en tilstand hvor man ikke føler sig samlet. Akupunktur er den pause hvor du finder dig selv igen, kommer hjem og opnår en følelse af at være samlet. Mange bruger afstressende akupunktur forebyggende i en travl eller udfordrende tid, som omsorg for sig selv eller som supplement til anden psykologisk rådgivning. 

Tag din stress alvorligt!